Jobvæksten i USA langt større end ventet

Skrevet af admin

02/05/2014

Dagens topnyheder

Tilvæksten af job i USA er den kraftigste i to år, viser tallene for april. Der blev skabt 288.000 nye arbejdspladser, oplyser Arbejdsministeriet.

Samtidig falder arbejdsløsheden i procent til 6,3.

Forventningen på børsen i New York var en stigning på kun 210.000 nye arbejdspladser.

Med den kraftige vækst i arbejdspladser og den faldende arbejdsløshedsprocent kommer den amerikanske forbundsbank også nær det punkt, hvor den begynder at sætte renten op.

Tidligere har forbundsbanken sat grænsen ved 6,0 procent.

/ritzau/