Jonas tilbyder 2.000 kroner til den, som kan finde en kone til ham

Sol Stoffregen

9 år siden

|

02/03/2015

Dagens topnyheder

Hvis du troede, at kontaktannoncer var fortid, og at netdating kun dur, så vent til du møder svenske Jonas Andersson, som leder efter en kvinde at dele livet med.

Han har i weekenden testet en ny metode til at møde damer på. Konceptet er simpelt, han har lavet en personlig kontaktannonce på Facebook, hvor han udlover 2000 kroner til den, der kan sætte ham op med hans kommende kone. Det skriver den svenske avis Hallands Nyheter. 

"Jeg fylder 35 år om en måned. Havde du spurgt en 15-årig Jonas, vil du have fået at vide, at jeg havde en 15-årig søn/datter og levede familielivet på nuværende tidspunkt. Men sådan er det ikke gået. Jeg har været single i fem år og leder efter et skønt menneske at leve sammen med. Men jeg har åbenbart ikke fundet den rigtige kanal", skriver Jonas i sin kontaktannonce, som kan ses nederst på siden.   

Læs også: Sandheden om sexscenerne i Fifty Shades: Her fik skuespillerne hjælp af en stand-in

I den seneste tid har Jonas tænkt, at han var nødt til at gøre noget, hvis han skulle nå at finde kvinden i sit liv. Netdating tiltaler ham ikke, da han synes, at det kræver for meget energi i forhold til resultatet. Men så fik singlefyren ideen med kontaktannoncen på Facebook.

- Jeg arbejder med marketing af digitale kanaler, primært Facebook, så jeg har længe tænkt, at jeg ville skrive en annonce i højre kolonne for at se hvilken effekt, det har, hvis du lægger noget ud, der vækker følelser. Det er en slags test, men den er alvorlig, for jeg vil have en kæreste, siger Jonas Andersson til Hallands Nyheter.

Indtil videre er det væltet ind med kommentarer fra velmenende folk, der gerne vil fortælle Jonas om, hvordan man dater, men det er en konkret kvinde, som svenskeren er ude efter.

Læs også: Soulshocks blodige mareridt: Sådan døde hans elskede kone

Dusøren på 2000 kroner har Jonas udlovet for at skabe interesse, men også af andre grunde:

- Ja, det er vel en måde at vise, hvor desperat jeg er. Nej, spøg til side. Jeg er ikke desperat, men jeg ville elske at møde nogen. Det tror jeg, alle ønsker. Min største drøm er at komme til at se en lille mini-Jonas springe omkring, forklarer Jonas.     

Ifølge den "desperate" ungersvend har flere kvinder taget kontakt med ham, siden kontaktannoncen kom på Facebook, men han har ikke aftalt nogle dates endnu. 

Se Jonas' kontaktannonce her: