Julehjerter med tekst? Jo, det kan lade sig gøre.

Skrevet af John Meyer

12/12/2012

Dagens topnyheder

Hvis du synes de traditionelle danske, flettede julehjerter ikke er udfordrende nok, har en lektor fra datalogi på Aarhus Universitet taget papirpilleriet et skridt videre. Han har lavet et program, så man både kan flette tal og bogstaver ind i julehjertet – og lagt det frit tilgængeligt på internettet.


På lektor Gerth Brodals hjemmeside kan man blot skrive hvilken tekst der skal stå på julehjertet – så får man en skabelon til at klippe efter. Men vær forberedt på, at flettearbejdet aldeles ikke er for de fummelfingrede.


Gerth Brodals hjemmeside: www.cs.au.dk/~gerth/julehjerter/