Julemaden er i fare: Køb det nu

Skrevet af Emil Martesen

05/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fugleinfluenzaen har spredt sig hos ænderne, hvorfor der opfordres til at købe juleanden i god tid i år.

Dagens topnyheder

Når det kommer til mad juleaften, er der en række forskellige traditioner. 

De fleste kan dog nikke genkendende til, at anden er et fast element på julebordet. 

Så selvom Danmark befinder sig i en krisesituation, så er danskerne meget ømme, når det gælder madtraditionerne. 

Men nu viser det sig, at hvis du skal have and til jul, så kan det være, at den skal købes nu. Det skyldes, at der i år har været et stort udbrud af fugleinfluenza. Særligt hårdt ramt er Frankrig, og det har fået konsekvenser for produktionen af berberi-ænder. 

Den helt store udfordring ved fugleinfluenza er, at når én and først er ramt, så skal resten af flokken også slås ned. 

Dette var også tilfældet tidligere på året, da man i Sønderjylland slog omkring 60.000 kalkuner ned, da en enkelt kalkun fik fugleinfluenza. 

Derfor er der lagt op til panik, hvad angår julemaden i år, og det får også Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop, til at udtale følgende: 

“Fugleinfluenzaen har været særligt slem i år. Så vi kan ikke love, at man får præcis den and, man bedst kan lide. Der vil ikke være helt så mange at vælge imellem, som der plejer at være. 

Coop, der ejer Fakta, Kvickly, Super Brugsen, Dagli’ Brugsen, Coop365 og Irma, regner dog stadig med at have ænder nok til alle, men ligesom så meget andet lige nu, så bliver prisen højere: 

“Udbuddet er mindre, så priserne vil stige. Men det er for tidligt at sige hvor meget”. 

De hårdest ramte bliver slagterne, som lider under 20 procent dyrere ænder og ingen garanti for, hvor mange ænder de får leveret. 

Derfor understreger de, at det er en god ide, at købe anden i god tid i år.