Juletræet er ankommet til Egedalsvænge

Ann Katrine Warren

|

30/11/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er endnu ikke sat op, men et juletræ er ankommet til Egedalsvænge i Kokkedal, og derved ser det ud til, at sagen om det omdiskuterede træ kan få sin ende. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Juletræet står indtil nu i varegården ved ejendomskontoret, og ventes at blive sat op på pagoden midt i Egedalsvænge i morgen, hvor det er den 1. december.

Træet i varegården tyder på, at den ny afdelingsbestyrelse er blevet enige om at sætte juletræet op i boligområdet, men der endnu ikke kommet en officiel udtalelse fra bestyrelsen.

Siden en ny bestyrelse blev sammensat onsdag aften, har der været et stigende pres for at få den til at sige ja til et juletræ. Man frygtede dog, at sagen kunne trække ud, idet bestyrelsen med juletræsstøtter Anders Brøgger som formand, havde et muslimsk flertal. 

Foto: Google Street View