Juncker strør om sig med guldkorn og spydigheder

Skrevet af admin

27/06/2014

Dagens topnyheder

* Jean-Claude Juncker om årsagen til, hvorfor han i 2011 dementerede et krisemøde i eurogruppen, som alligevel fandt sted:

- Når det bliver alvorligt, skal man lyve.

- Jeg vil hellere skabe en lille vredesbølge over en lille, hvid løgn end udløse en tsunami på finansmarkederne.

* Om, hvorfor han fortsætter på den europæiske scene:

- Politik er et reb med tusinder af tråde. Og jeg har endnu ikke fået dem alle knyttet sammen.

* Om sine evner til at skabe brede forlig:

- Jeg er allergisk over for en opdeling af nord og syd, lille og stor, svag og stærk,

* Om bureaukratiet i Bruxelles:

- Vi beslutter noget, lader det så stå sådan og afventer et stykke tid, om der sker noget. Hvis der så hverken kommer stort skrigeri og opstandelse, fordi de fleste slet ikke har fattet, hvad der er besluttet, så fortsætter vi.

* Om luxembourgerne:

- Det er vores kald at prøve at skabe harmoni.

* Om dilemmaet ved demokratiet:

- Alle ved, hvilke reformer vi har brug for, men ingen ved, hvordan vi får dem indført og bagefter vinder et valg.

* Om Europa som fredsprojekt:

- Den, som tvivler på Europa, som fortvivler over Europa, bør besøge soldaterkirkegårde.

* Om finanskrisen:

- Der er atter behov for regeringen. Det er opmuntrende nyheder for premierministre.

* Om EU's forfatningskonvent:

- Konventet blev bebudet som det store demokrati-show. Jeg har aldrig set et mørkere mørkekammer end konventet.

* På spørgsmålet, om han er en stor europæer:

- Det lyder for svulstigt. Jeg er kun en lille helgen i en stor kirke. Jeg er ikke Kohl, ikke Mitterrand, ikke Schuman eller Monnet.

* Om den britiske modstand mod ham som ny kommissionsformand, sagt tidligere på ugen:

- Jeg er ikke udpeget kommissionsformand endnu. Hvis den sunde fornuft fortsat er fremherskende, vil det ske sidst på ugen. Men det ser ud til, at den sunde fornuft er meget ulige fordelt, så man må jo vente.

(Kilder: Ritzau, Der Spiegel, Die Presse, dpa, Die Zeit)

/ritzau/