Juventus overvinder forsvarsbrøler mod Dortmund

Spændingen er intakt inden returmødet i 1/8-finalen i Champions League mellem den italienske mesterklub, Juventus, og tyske Borussia Dortmund.

Juventus vandt den første kamp i Torino med 2-1, men med et vigtigt scoret udebanemål står Dortmund trods alt med fine chancer for avancement.

Første halvleg var generelt underholdene, og allerede efter 13 minutter blev det første mål tilsat.

Alvaro Morata forsøgte sig fra kanten af straffesparksfeltet, og da den tyske målmand Roman Weidenfeller blot kunne halvklare, var argentineren Carlos Tévez hurtigt over returbolden, som han nemt sendte i mål til 1-0.

Italienerne sad på kampen, men lod selv tyskerne komme tilbage i opgøret. Forsvarskrumtappen Giorgio Chiellini gled i bolden som bageste mand, så Marco Reus fik frit løb mod mål og udlignede til 1-1.

Bedømt på spillet var det dog ganske fortjent, at Juventus kunne gå til pausen med en føring. Det franske stjerneskud Paul Pogba serverede fra venstre side, og foran mål kunne Alvaro Morata nemt sætte indersiden til bolden og udløse 2-1.

I bevidstheden om at 2-1 kan være en spinkel føring i returkampen i Dortmund om tre uger, gik Juventus efter yderligere en scoring fra starten af anden halvleg.

Og det var tættere på 3-1 end 2-2 i begyndelsen. Ikke mindst fordi Dortmund ikke virkede helt utilfreds med resultatet efter at have scoret det vitale udebanemål.

Som minutterne skred frem, virkede Juventus dog også fint tilpas med 2-1, og derfor blev der ikke rokket mere ved stillingen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip