Jytte donerede 150 kr til Danmarks Indsamling - men der blev trukket en hel del mere på kontoen

Skrevet af Ninna Andreasen

08/02/2016

Mest læste i dag

Lørdag gav danskerne over 97 millioner kroner til årets Danmarks Indsamling.

En af de glade donorer var Jytte Nielsen fra Aalborg. Hun tjekkede sin konto for at være sikker på, at hun havde råd til at give 150 kroner til indsamlingen.

Men hun fik sig en slem overraskelse. Det skriver Nordjyske

Der var nemlig trukket en del mere - i alt 366,99 kroner.

Hun fik en sms fra sit teleselskab Telmore søndag om, at hendes telefonkonto var i underskud, og at telefonen ville blive lukket, såfremt hun ikke satte flere penge ind på kontoen.

- Jeg er vred. Som folkepensionist har jeg ikke for mange penge at gøre med i forvejen, men jeg tjekkede netop, at der var penge nok på min konto, før jeg sendte en sms med 150 kr. Så ligner det ikke noget, at jeg bliver trukket beløbet tre gange, siger den rasende Jytte Nielsen.

Hun ringede i dag til Telmores kundeservice og blev sendt videre til en underleverandør, som håndterer sms-donationerne til Danmarks Indsamling. Det lykkedes hende dog ikke.

Til Nordjyske siger presserådgiveren fra TDC Group, som står for sms-indamlingen, Rasmus Avnskjold, at der er sket en fejl. Jytte Nielsen er i øvrigt ikke den eneste, det er sket for.

Læs også: Mystisk iPhone-fejl er lagt ind med vilje af Apple

Hvor mange, der præcist er berørt, er uvist. TDC Group arbejder i øjeblikket på at finde frem til de kunder, der har betalt for meget. Det bør ifølge presserådgiveren være klaret inden for de nærmeste dage.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: