Kampe mellem tyrkisk militær og PKK koster 34 livet

Skrevet af admin

25/09/2015

Mest læste i dag

To tyrkiske soldater og 34 militante kurdere er blevet dræbt ved et angreb og under efterfølgende kampe, oplyser de tyrkiske sikkerhedsstyrker fredag efter de seneste kampe mellem militæret og Kurdistans Arbejderparti (PKK).

Der er ikke umiddelbart flere oplysninger om de optrappede kampe, hvor det tyrkiske militær både angriber PKK i det sydøstlige Tyrkiet og i det nordlige Irak.

Den tyrkiske premierminister siger, at han i næste uge til anmode verdens ledere om at spille en større rolle i kampen mod udbredelse af terrorisme - blandt andet fra Islamisk Stat - men også fra militante kurdere.

USA anser PKK for at være en terrorgruppe, men det anser samtidig en kurdisk milits i Syrien med bånd til PKK for at være en yderst vigtig allieret i kampen mod Islamisk Stat.

Den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, vil tale om PKK og Islamisk Stat ved FN's Generalforsamling i New York i næste uge.

Tyrkiske kampfly har gentagne gange bombet kurdiske militante mål i Irak og det sydøstlige Tyrkiet, mens militsen har foretaget en bølge af angreb mod militæret.

Davutoglu har op til valget i november understreget forud for det snarlige valg i landet, at Tyrkiet har brug for en stærk regering bestående af et enkelt parti, som kan bekæmpe "terror" fra militante kurdere.

/ritzau/Reuters