Kasper Hjulmand mister offensiv profil

Skrevet af admin

06/08/2014

Mest læste i dag

Den offensive kantspiller Nicolai Müller er tabt for bundesligaklubben Mainz 05, der har danske Kasper Hjulmand som træner.

Müller skifter til ligakonkurrenten Hamburger SV på en fireårig kontrakt.

Det kan blive et stort tab for Kasper Hjulmands trup.

Den 26-årige kant har været inde omkring det tyske landshold, som han har optrådt for to gange siden debuten mod Ecuador i maj 2013.

I den forgangne sæson scorede han ni ligamål for Mainz, der sluttede på en syvendeplads.

Hamburger SV, der reddede sig endnu en sæson i Bundesligaen gennem to playoff-kampe, har forstærket sig med flere profiler op til den nye sæson.

Nordtyskerne har hentet schweizeren Valon Behrami i Napoli, ungareren Zoltan Stieber i Greuther Fürth samt Pierre-Michel Lasogga i Hertha Berlin.

Den nye bundesligasæson har premiere 22. august. Mainz indleder to dage efter ude mod oprykkeren Paderborn, mens Hamburger SV lægger ud mod FC Köln.

/ritzau/