Kaspers efterlysning: Er du min far?

Skrevet af Sol Stoffregen

13/02/2014

Dagens topnyheder

"Hvordan finder jeg dig??? Du hedder Ole har jeg fået af vide...Du var / er maskin mester eller maskin fører eller maskin arbejder... Jeg vil skyde på du er mellem 60 og 70 år i dag."

Sådan skriver 41-årige Kasper Svendsen fra Knabstrup på Nordvestsjælland på Facebook. Efter mange overvejelser har Kasper taget springet og efterlyser sin biologiske far, som han kun ved ganske få ting om.

Det er ønsket om at kende sine biologiske rødder, der driver Kasper. Og det er hans håb, at nogen på Facebook kan bringe ham nærmere sin ukendte far.  
 
Ved hjælp af hans mors gengivelser har han sammenstykket en beskrivelse af morens korte affære med hans far tilbage i 70'erne. 

"Du kom på hviids vinstue i København i 1971/1972, der mødte du min mor Grete Thorn som boede i en lejlighed på Hans Knudsens Plads, jeres møde der resulterede i at jeg kom til verdenen i december 1972. I mødes på hviids vinstue og afsluttede aftenen hos min mor i hendes lejlighed og har aldrig set hinanden efter denne ene gang…..", skriver Kasper i sin efterlysning på Facebook.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Kaspers drøm er at møde den mand, som er hans biologiske far, men han ønsker ikke, at personen skal være hans nye far.

"Jeg leder ikke efter en, der skal være min far, for dette har jeg altid haft i min nuværende far, men jeg vil gerne vide hvor mine rødder stammer fra, jeg har mange gange tænkt på hvem du er, hvordan du ser ud, har jeg nogle søskende fra din side af. Når man ikke kender sine biologiske rødder vil der nok altid være en følelse af at der mangler noget, denne følelse har jeg haft i rigtig mange år", skriver Kasper.

SE STORT BILLEDE AF KASPER - MÅSKE DU KAN GENKENDE HANS TRÆK?: