Forside Nyheder Kent Nielsen om pokalsejr: Stort for hele Nordjylland

Kent Nielsen om pokalsejr: Stort for hele Nordjylland

Kent Nielsen om pokalsejr: Stort for hele Nordjylland

Lige nu læser andre

AaB sikrede sig torsdag The Double med en flot 4-2-sejr over FC København i Parken.

Nordjydernes træner, Kent Nielsen, lægger ikke skjul på, hvor stort det er for klubben, som i søndags vandt superliga-guldet.

– Det er en stor dag for AaB, Aalborg og hele Nordjylland.

– Det er lidt uvirkeligt, for alle havde sat spørgsmålstegn ved, hvor vi ville være efter i søndags. Om vi kunne bevare sulten, siger Kent Nielsen.

Læs også

– Der findes ikke noget bedre end at slå Danmarks største klub i Parken. FCK fik dygtigt presset os godt i den første halve time, men vi fandt den rigtige dag, hvor vores standardsituationer sad, siger han.

AaB var bagud 0-1 kort før pausen, men gik ind til omklædningsrummet foran 2-1 på to Rasmus Thelander-mål efter hjørnespark.

– Fra 2-1 var vi i førersædet, og i anden halvleg styrede vi kampen. Alt i alt en mega præstation fra mine spillere. Vi havde en hel trup, der voksede med opgaven, og mange spillere toppræsterede i finalen, siger Kent Nielsen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK