Kid Rock udlover dusør

Skrevet af Aller

05/08/2013
En ubuden gæst har aflagt besøg hjemme hos Kid Rock og det skal han ikke slippe godt fra, mener sangeren. Han udlover en dusør på 5.000 dollars for oplysninger, der kan føre til anholdelse af gerningsmanden. Vedkommende ødelagde porten ved Rocks indkørsel og sangeren er rasende. »Lad for fanden være med at træde sådan én som mig over tæerne«, skumler rockmusikeren på sin hjemmeside. Her bringer han også billeder fra sit overvågningssystem og de afslører, at den ubudne gæst var alt andet end prototypen på en gangster. Synderen er en lille mand omkring de 50 år, går på krykker, er halvskaldet, har overskæg og ryger. Manden brugte sin varevogn som rambuk, da han smadrede gitterporten, skriver avisen Detroit Free Press, men formåede ikke at skaffe sig adgang til selve Rocks ejendom. »Gudskelov var jeg ikke selv hjemme, Jeg er ivrig skytte og vil ikke tøve med at skyde nogen, som får mig selv eller min familie til at frygte for vores liv. Og jeg tager indtrængen på min private ejendom særdeles alvorligt«, skriver sangeren på hjemmesiden.

Mest læste i dag