Kidman: Min mand bar mig gennem sorgen

Skrevet af admin

06/11/2014
I medgang og modgang. Sådan lyder det løfte, to mennesker, der elsker hinanden, giver under vielsen. For den 47-årige skuespiller Nicole Kidman har den seneste tid imidlertid budt mere på mod- end på medgang. I september mistede hun nemlig sin elskede far. Heldigvis var Nicole Kidmans mand, countrysangeren Keith Urban i stand til at være der for hende, da sorgen var størst, fortæller den australskfødte filmstjerne til talkshowværten Ellen. - Han bar mig bogstaveligt talt. Han var helt fantastisk. Det får mig næsten til at græde af glæde, når jeg tænker på, hvordan han bare var der for mig. Jeg vil gøre alt for den mand, betroede Kidman til Ellen i talkshowet af samme navn.Onsdag var det så den berømte skuespillers tur til at gengælde tjenesten. Her var Keith Urban nemlig nomineret til flere priser ved det amerikanske prisshow Country Music Awards (CMA Awards).Den rødblonde skønhed var da også på plads ved sin mands side og poserede for fotograferne på den røde løber til prisuddelingsshowet, der blev afholdt i byen Nashville i den amerikanske delstat Tennessee.Keith Urban var blandt andet nomineret til prisen som årets mandlige solist samt årets album. Selv om begge priser gik til konkurrenter, gik Kidmans mand gik ikke helt tomhændet hjem. Han vandt nemlig prisen for årets musikalske event sammen med country-sangerinden Miranda Lambert. Hun tog samtidig priserne for årets single såvel som album. Titlen som årets kvindelige solist gik ligeledes til Miranda Lambert, som vandt prisen for femte gang. Nicole Kidman og Keith Urban blev gift i 2006. Sammen har de døtrene Sunday Rose og Faith Margaret. Kidman har tidligere været gift med skuespiller Tom Cruise, som hun adopterede to børn sammen med. Newspaq

Mest læste i dag

I medgang og modgang. Sådan lyder det løfte, to mennesker, der elsker hinanden, giver under vielsen. For den 47-årige skuespiller Nicole Kidman har den seneste tid imidlertid budt mere på mod- end på medgang. I september mistede hun nemlig sin elskede far.

Heldigvis var Nicole Kidmans mand, countrysangeren Keith Urban i stand til at være der for hende, da sorgen var størst, fortæller den australskfødte filmstjerne til talkshowværten Ellen.

- Han bar mig bogstaveligt talt. Han var helt fantastisk. Det får mig næsten til at græde af glæde, når jeg tænker på, hvordan han bare var der for mig. Jeg vil gøre alt for den mand, betroede Kidman til Ellen i talkshowet af samme navn.

Onsdag var det så den berømte skuespillers tur til at gengælde tjenesten. Her var Keith Urban nemlig nomineret til flere priser ved det amerikanske prisshow Country Music Awards (CMA Awards).

Den rødblonde skønhed var da også på plads ved sin mands side og poserede for fotograferne på den røde løber til prisuddelingsshowet, der blev afholdt i byen Nashville i den amerikanske delstat Tennessee.

Keith Urban var blandt andet nomineret til prisen som årets mandlige solist samt årets album. Selv om begge priser gik til konkurrenter, gik Kidmans mand gik ikke helt tomhændet hjem. Han vandt nemlig prisen for årets musikalske event sammen med country-sangerinden Miranda Lambert.

Hun tog samtidig priserne for årets single såvel som album. Titlen som årets kvindelige solist gik ligeledes til Miranda Lambert, som vandt prisen for femte gang.

Nicole Kidman og Keith Urban blev gift i 2006. Sammen har de døtrene Sunday Rose og Faith Margaret. Kidman har tidligere været gift med skuespiller Tom Cruise, som hun adopterede to børn sammen med.

Newspaq