Kim Kielsen bliver Grønlands nye leder

Siumuts leder, Kim Kielsen, bliver landstyreformand i Grønland, skriver Sermitsiaq. Han skal lede en koalitionsregering med Demokraterne og Atassut.

Det oplyser de tre partier på et pressemøde torsdag.

Siumut fik 11 mandater ved valget fredag 28. november.

Demokraterne fik fire, mens Atassut fik to mandater. Tilsammen har den nye koalition dermed 17 mandater mod oppositionens 14.

Dermed sidder den kommende koalitionsregering på et spinkelt flertal.

Det socialdemokratiske Siumut er Grønlands store gamle parti, og selv om partiet fortsat er Grønlands største parti, var der tale om en tilbagegang siden forrige valg på 8,6 procent.

Kim Kielsen overtog formandskabet i Siumut efter den tidligere regeringsleder Aleqa Hammond, der for to måneder siden måtte trække sig fra posten efter en sag om bilagsrod.

Hun blev afsløret i at have brugt 106.000 offentlige kroner på blandt andet hotelophold til sin egen familie.

Sagen medførte, at der blev udskrevet valg i Grønland kun halvandet år efter, at grønlænderne senest stemte.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip