Forside Nyheder Kina straffer Nordkorea og forbyder import af guld

Kina straffer Nordkorea og forbyder import af guld

Kina straffer Nordkorea og forbyder import af guld

Lige nu læser andre

Kinas handelsministerium har tirsdag vedtaget et forbud mod import af nordkoreansk guld og sjældne jordarter samt al eksport af jetbrændstof og andre olieprodukter, der kan laves raketbrændstof af, til det isolerede land.

Det sker som følge af de nye FN-sanktioner mod Nordkorea, skriver nyhedsbureauet Reuters.

FN’s Sikkerhedsråd vedtog enstemmigt i begyndelsen af marts at udvide sine sanktioner mod Nordkorea som en konsekvens af landets fjerde atomprøvesprængning i januar.

Mineindustrien udgør en central del af Nordkoreas økonomi, som allerede i vid udstrækning er afskåret fra resten af verden.

Læs også

Eksperter mener, at indtægterne fra Nordkoreas mineindustri er med til at betale for landets militær.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK