Kjær om tabt Ronaldo-duel: Jeg er meget frustreret

Cristiano Ronaldo steg til vejrs i overtiden og headede bolden i mål, da Portugal vandt 1-0 over Danmark i EM-kvalifikationen.

Real Madrid-superstjernen vandt hovedstødsduellen mod Simon Kjær, som efter kampen ikke kunne skjule sin frustration over scoringen.

- Vi havde 60 muligheder for at sparke lortet væk i situationen, og det gjorde vi ikke. Så kom der et fremragende indlæg, og Ronaldo hænger vel deroppe endnu.

- Fremragende headet ind af ham, men vi manglede kynisme i den situation. Jeg er meget frustreret over det hele.

- Selvfølgelig spillede jeg en rolle i målet. Jeg gik op i duellen, men jeg mistede måske lidt et skridt, da jeg skulle op i duellen, og jeg manglede måske lige tre centimeter, og så var bolden røget over mål.

- Vi kan hurtigt blive enige om, at Ronaldo ikke havde sin bedste kamp, men han skal have ros for det mål, siger Simon Kjær.

Han medgiver, at humøret var helt i bund efter nederlaget.

- Det var ikke vores bedste kamp, men når vi har kæmpet så længe i kampen, så må vi ikke lukke et mål ind til sidst.

- Der blev ikke sagt et ord blandt os spillere efter kampen. Kun Morten (landstræner Morten Olsen, red.) sagde noget, og det var ikke pæne ord, han sagde, lyder det fra Simon Kjær.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip