Kjeldsen kikser cuttet i British Open

admin

|

17/07/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var lidt op og ned for golfspilleren Søren Kjeldsen på fredagens anden runde af majorturneringen British Open, men samlet set kommer danskeren ikke til at spille mere turneringsgolf denne weekend.

Efter de to første runder er Kjeldsen noteret for en score i fire slag over par, hvilket fredag eftermiddag rækker til en placering som delt nummer 134.

Dermed bliver danskeren ikke en del af top 70, som klarer cuttet til weekendens to finalerunder.

Søren Kjeldsen gik første runde i tre slag over par, og da danskeren lavede to bogeys på de første tre huller så det sort ud. Herefter fulgte så to birdies i træk, men det spinkle håb om at klare cuttet blev ødelagt af flere bogeys.

I alt gik Kjeldsen anden runde i et slag over par.

Også Thomas Bjørn kæmper for at klare cuttet, men danskeren har fået en elendig start på anden runde, hvor han foreløbig er fire slag over par efter de første tre huller klokken kvart i fem dansk tid.

Også den tidligere verdensetter Tiger Woods får vanskeligheder ved at spille sig videre til finalerunden efter en første runde i fire slag over par. Woods går ud på anden runde på den legendariske St. Andrews golfbane klokken 19.10 dansk tid.

/ritzau/