Kjell købte rejer i Rema 1000: Fik en ubehagelig overraskelse

Skrevet af Nicolai Busekist

23/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kjell og hans kone Agathe ville nyde nogle lækre rejer, som de købte i Rema 1000. Da de åbnede pakken, fik de sig dog en ubehagelig overraskelse.

Dagens topnyheder

Rejer er en sommerspise, som er meget udbredt – ikke blot i Danmark, men i store dele af verden.

Sådan forholder det sig også i Norge, hvor Kjell Morthen Grindal og hans kone havde besluttet, at de vil nyde nogle lækre rejer. Desværre gik det dog ikke helt som planlagt, da der også var andet, end kun rejser i hans pose.

"Konen købte en pose med fem kilo hos Rema 1000. Da hun skulle tage nogle ud til aftenens middag, opdagede vi de her ting. Vi ved ikke, hvordan de er kommet deri, eller hvad det er," siger Kjell til norsk TV 2.

Pakken med rejer købte hans kone i Tuven i Notodden, og er fra producenten Sjøfrisk, som leverer fisk og skaldyr til Rema 1000-kæden.

Kjell har intet problem med at indrømme, at han er en landkrabbe. Derfor var han heller ikke klar over, hvad der var havnet i den pose med rejser, hans kone havde købt.

"Jeg er født i Notodden og er landkrabbe. Så jeg ved ikke meget om, hvad der er i havet. Derfor reagerede jeg, da jeg fandt det," fortæller han.

Foto: Privat

Kjell besluttede sig for at tage kontakt til Rema 1000. Han fortæller, at de var taknemmelige for, at han tog kontakt, og at det var til stor hjælp for dem. Som et plaster på såret, fik han et gavekort.

"De var meget imødekommende, og der kom noget positivt ud af det. Rema 1000 var som sagt meget taknemmelige for meldingen, og at de ikke var over det," siger Kjell.

Til TV 2 fortæller Rema 1000, at de beklager, at kunden fik en ubehagelig oplevelse med de rejer, der er blevet købt i en af deres forretninger.

Kommunikationsrådgiver Celine Sjøberg har også svaret på, hvad det var, der var havnet i Kjells pose med rejer.

"Det, der er afbildet, er bifangst i forbindelse med rejetrawl. Da rejer med skal er et naturprodukt fra havet, kan der af og til forekomme bifangst," fortæller hun.

Hun slår dog fast, at dette helst skal opdages og fjernes, inden rejerne bliver pakket. Derfor tager de også kontakt til deres leverandør, og beder dem om at følge op på det.