Køber stadig tøj i genbrug: Vores lotto-millioner er en hovedpine

Skrevet af Lotte Sørensen

14/12/2013

Dagens topnyheder

Amanda Nields seneste køb er en nederdel til godt 50 kroner, og hendes mand, Graham Nield køber trøjer til omkring en tyver. Så man kan ikke just sige, at de skilter med deres mange millioner, som de vandt i lotto tilbage i august.

- Det er en hovedpine. Pengene genererer en helt ny verden af problemer. Vi har en advokat og en finansiel rådgiver, og vi har regelmæssige møder, men lige nu er pengene bare i banken, siger Graham Nield til Daily Mail.

Læs også: Millionærens tricks: Sådan vandt jeg i Lotto syv gange

Trods gevinsten på 58,3 millioner kroner har parret tænkt sig at holde sig til deres sædvanlige julegavebudget på knap 500 kroner. Graham Nield giver sin hustru fire nye dæk til hendes bil. Dækkene har han fundet på tilbud. Og deres børn og børnebørn skal heller ikke forvente større gaver end sædvanligt.

- Jeg kan ikke ændre mine vaner. Mine venner tog mig med i Harvey Nichols-butikken i Leeds, og jeg var ved at besvime over priserne, siger Amanda Nield.

Læs også: Vandt 30 millioner i Lotto: - Jeg blev bare forbavset

Parret bor i den engelske by Batley sammen med Amanda Nields forældre, der begge er svækket af sygdom og alder.

Men den store lottogevinst har dog bragt godt med sig også. Parret havde boet sammen på polsk i ti år. Graham Nield havde flere gange planlagt at fri til Amanda, men blev hver gang for nervøs. Men da de fandt ud af, at de havde vundet, samlede han endelig modet.

- Det er ikke fordi, du har vundet penge, det er fordi, jeg elsker dig, svarede Amanda Nield til frieriet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med