Redningsmandskabet brugte en time på at skære en 26-årig mand fri efter en ulykke i Nakskov lillejuleaften. Efterfølgende blev manden fløjet i helikopter til Odense Universitetshospital.
Den unge mand kom ifølge DR Sjælland kørende ad Maribovej, da han med høj fart ramte et vejtræ. Han var ikke i livsfare men pådrog sig indre kvæstelser og et voldsomt smadret ben ved ulykken.
Det er endnu uklart, hvorfor den 26-årig kørte galt.