Kogalskab: En 15-årig norsk ko er smittet

Der er konstateret kogalskab i en 15 år gammel norsk ko, oplyser de norske fødevaremyndigheder ifølge nyhedsbureauet NTB.

Det er et britisk EU-godkendt laboratorium, som har konstateret sygdommen atypisk BSE, også kendt som kogalskab, i dyret.

Det har hidtil kun været klassisk BSE, som i sjældne tilfælde har vist sig at kunne overføres til mennesker gennem inficeret kød.

- Dette er en type kogalskab, som opstår spontant i biologien, og det kan altså opstå, uden at det rigtig kan forklares. Det er ikke noget farligt fund, siger Kristina Landsverk, som er tilsynsdirektør hos fødevaremyndighederne, til NTB.

Siden 2004 har de norske myndigheder testet over 350.000 dyr. Det nyligt påviste tilfælde er det eneste testede dyr med BSE i den periode.

- Det viser både, at vores rutiner fungerer, og at dette tilfælde er uhyre sjældent. Vi tester omkring 25.000 dyr i rutinekontrol årligt og derudover et par tusinde risikodyr, som er syge. Det vil vi fortsætte med, siger Landsverk.

Den syge ko blev testet, fordi den var kommet til skade efter sammenstød med en elg. Koen er aflivet.

/ritzau/NTB

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip