Analysen, der bygger på en række interviews, kom frem til, at de ældre med anden etnisk baggrund har et særligt behov for information, om hvilke ydelser, der tilbydes indenfor ældreområdet, og det kan til dels skyldes, at der er sprogvanskeligheder.
Pårørende som medspillere
Helt generelt opfordrer konsulentfirmaet til, at kommunen arbejder kontinuerligt på, at såvel pårørende som frivillige bliver aktive medspillere i omsorgen, af ældre med anden etnisk baggrund.
- Rapporten giver en god viden, som vi i seniorudvalget kan arbejde videre med. Den rammer også en pæl gennem forestillingen om, at denne gruppe ældre skulle ønske en masse særbehandling, som for eksempel personale af et bestemt køn, særlige afdelinger eller andet. Det er ikke tilfældet, deres ønsker er i bund og grund meget identiske med danske ældres ønsker, siger formanden for Seniorudvalget, Søren Rasmussen.
Små justeringer
Det kan være små justeringer, der skal til, for eksempel at der skal være brød til maden. Måske kan det aftales med pårørende, at den ældre har en bestemt type sauce eller dressing i hjemmet, hvis det kan medvirke til at højne smagsoplevelsen, eller gøre smagen på en ret mere velkendt.
Svært at sætte ord på
Mange ældre af anden etnisk oprindelse kan beskrive, hvilken mad de ikke vil have, men de har svært ved at sætte ord på, hvilken mad de foretrækker. Flere er positive overfor madservice-ordningen generelt, men to ud af de tre ældre, der har prøvet ordningen, brød sig ikke om maden.
- Jeg glæder mig over, at vi allerede har sat gang i udviklingen af madservice til de ældre. Ønskerne fra ældre med anden etnisk baggrund, kommer her til at spille ind på lige fod, fra det vi hører fra de nuværende brugere af madservice. God pleje og omsorg, giver tryghed, og ønsket om mere information, om tilbud, tager vi også med i det videre arbejde, slutter Søren Rasmussen.
