Læger gør vanvittig opdagelse: Forebyg disse alvorlige sygdomme, ved at lade dit hjem være MERE beskidt

Støvklud og skuremiddel bliver ofte fundet frem med militær præcision i de danske hjem, men totalblanke overflader kan koste dyrt på immunforsvaret, advarer en række internationale mikrobiologer og bygningsforskere.

Det skriver The Mirror.

Studier af boligers mikrobiom – det usynlige samfund af bakterier, svampe og andre mikroorganismer – peger på, at et bredt mikrobielt spektrum styrker kroppens eget forsvar. Børn, der vokser op i omgivelser med større mangfoldighed af mikrober, udvikler oftere robuste immunsystemer, hvilket reducerer risikoen for almindelige luftvejsinfektioner og en række allergier som astma, høfeber og eksem.

Ifølge specialister citeret i The Washington Post vil et hjem, der er sterilt som et laboratorie, aldrig kunne give den nødvendige træning til immunforsvaret.

Sådan skabes “det gode snavs”

• Indendørs jungleeffekt
  Grønne stueplanter fungerer som mikrobielle motorveje. Bladene, jorden og den fugt, planterne afgiver, øger variationen af mikroorganismer i luften betydeligt.
• Frisk brise ind ad vinduet
  Har man god udendørs luftkvalitet, løfter hyppig udluftning mikrobiomets diversitet – især hvis boligen ligger tæt på grønt område med mange plantesorter.
• Poter på patrulje
  Husholdninger med hund får ekstra ”gratis” mikrober ind under gulvtæpperne. Forskere tilskriver effekten hundens evige lyst til at rulle sig i jord og slæbe sporene med ind.

Arkitekter og miljøforskere foreslår nye boligkoncepter: facader beklædt med levende vægge fulde af mos og mikroflor­a, ventilations­systemer, der skruer op for mikrobiel variation, samt indendørs overflader af træ, som naturligt huser gavnlige bakterier. Målet er at bygge huse, der i sig selv fungerer som immunforsvars-trænings­arenaer.

Husholdningsråd til sund skepsis

Selv om eksperterne råder til at tolerere mere snavs, betyder det ikke farvel til rengøringsredskaberne. Køkkenbordet efter tilberedning af råt kød og badeværelsets mest brugte flader kræver stadig grundig hygiejne for at undgå sygdomsfremkaldende bakterier. Pointen er at sænke barren for det kosmetiske renhedsideal i resten af hjemmet – ikke at erstatte fornuftig rengøring med laissez-faire.

For dem, der har udskudt hovedrengøringen, kan forklaringen altså fremover lyde, at husets mikrobiom blot får lov til at trives – til gavn for hele familiens helbred.