Kommer med opfordring til danskerne: Drop dette i weekenden

Skrevet af Julie Møller

29/10/2020
Erstat i år slikindsamling fra dør til dør med andre aktiviteter, opfordres der til fra flere myndigheder. Foto: Shutterstock.com
Erstat i år slikindsamling fra dør til dør med andre aktiviteter, opfordres der til fra flere myndigheder. Foto: Shutterstock.com
Du bør ændre weekendens planer, lyder det fra flere myndigheder.

Mest læste i dag

I den kommende weekend er det Halloween. Det er en tradition, der i den grad har ramt danskerne, og rigtig mange har i disse dage udskårne græskar stående foran døren, og der er nok også mange børn, der har set frem til at skulle samle slik ind. Men det bør man droppe i år.

Allerede tilbage i starten af oktober sendte Sundhedsstyrelsen en pressemeddelelse ud, hvori de opfordrede danskerne til at droppe traditionen. I hvert fald den del, hvor der samles slik ind. 

“Ved Halloween og andre efterårsarrangementer bør I finde på andre aktiviteter end fakkeloptog, udklædningsfester og slikindsamling fra dør til dør, da det er arrangementer, der kan være forbundet med risiko for smittespredning,” oplyste styrelsen og kom med forslag til, hvad man i stedet kan kaste sig over. 

Arranger en Halloween-fest for en mindre gruppe børn, der i forvejen ses ofte, fx nærmeste familie eller nærmeste venner. Erstat i år slikindsamling fra dør til dør med andre aktiviteter, som udhuling af græs-karhoveder, en udendørs skattejagt eller et klippe-klistre værksted med Halloweenpynt. Hvis I serverer slik, så sørg for at det er indpakket eller portionsanrettet,” lød det tilbage i starten af måneden.

Drop festen helt

Men nu anbefaler politiet, at halloween-festen bliver helt aflyst.

“Overvej en ekstra gang, om det er nødvendigt at deltage i halloweenfesten, også selvom der kun er få inviterede, og drop trick-or-treat-turen med børnene. Det er nu, vi skal gøre en ekstra indsats for at nedbringe smittetallet, og det kan kun lykkes, hvis vi er fælles om det,”siger Jens-Christian Bülow, der er politidirektør ved Nordsjællands Politi.

Siden foråret har Nordsjællands Politi haft ekstra tryghedsskabende patruljer på gaden for at sikre, at myndighedernes anvisninger og restriktioner bliver overholdt af borgere og erhvervsliv. Den indsats fortsætter.

“Vi fører daglige tilsyn med blandt andet stationsområder, serveringssteder, motionscentre og butikker. Det fortsætter vi med, og samtidigt fører vi tilsyn med, at der ikke sker alkoholsalg efter klokken 22.00, og at forbuddet mod at forsamles mere end 10 personer overholdes,” udtaler Jens-Christian Bülow i en pressemeddelelse.