Kommune tvinger "fireårige" Markus i skole

Skrevet af Sol Stoffregen

02/06/2014

Mest læste i dag

Frederikshavn Kommune insisterer på at sende seksårige Markus Weiss i en almindelig folkeskoleklasse, selvom drengens læge, psykolog og pædagog fraråder det grundet hans specielle situation. Det skriver tv2nord.dk

Seks-årige Markus Weiss fra Frederikshavn er ikke ligesom børn er flest. Markus er sprogligt og mentalt på niveau med en fireårig, og han har svært ved at tale og kan ikke selv gå på toilettet. 

LÆS OGSÅ: Plejebørn fjernes fra 'mor og far' på grund af skilsmisse

Markus' forældre har flere gange ansøgt Frederikshavn Kommune om, at Markus, der kommer fra en beskyttet tilværelse i en børnehave med en fast tilknyttet støttepædagog, kan begynde i en specialklasse efter sommerferien. Men det forslag har kommunen vendt tommelfingeren nedad til - så sent som i sidste uge og i februar i år.

- Det er hårdt at stå model til. Min dreng kan jo knapt nok klare sig i en børnehave med fast støttepædagog – hvordan skal det så ikke blive i en almindelig folkeskoleklasse med en masse andre børn omkring sig, siger Markus' mor, Gry Weiss, til tv2nord.dk.

LÆS OGSÅ: Ikke af de grunde du tror: Derfor bliver du afvist af dine venner, når de bliver forældre

Årsagen til Frederikshavns Kommunes afslag bunder i, at der endnu ikke er lavet en færdig udredning af Markus Weiss. Samtidig står Markus' pædagog, psykolog og læge anbefaler, at et specialtilbud vil være den bedste løsning for drengen. Allerede for et halv år siden sendte Markus' børnelæge, Olav Bennedbæk, en indsigelse til Frederikshavn Kommune.

- Det overrasker mig meget, at kommunen endnu ikke har reageret. Jeg venter jo på svar, så vi kan lave en færdig undersøgelse af drengen. Jeg synes, det er synd for drengen og hans familie, at de bliver behandlet på den måde, siger Olav Bennedbæk til tv2nord.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Markus' forældre frygter for, hvordan det vil gå deres dreng i en almindelige klasse, hvor der ikke er ekstra ressourcer til at tage sig af ham.

Se videoen fra Tv2nord fra, hvor formanden for Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune: