Mange offentligt ansatte må kigge langt efter lønstigninger.
Næsten hver anden kommune har i flere år ikke afsat penge til de lokale lønforhandlinger. Det giver med andre ord ikke mening at banke på chefens dør, da der ikke er noget at forhandle om.
Det skriver Avisen.dk på baggrund af en rundspørge, som Dansk Magisterforening har lavet blandt tillidsrepræsentanter i 85 ud af landets 98 danske kommuner.
37 af tillidsmændene fortæller, at der ikke er blevet afsat penge til lokale lønforhandlinger siden 2012 eller før, og ifølge 41 tillidsfolk har der i to år eller mere ikke været generelle lønforhandlinger i deres kommune.
Ifølge en ekspert i kommunal økonomistyring kan kommunerne ikke bruge økonomi som undskyldning for at droppe lønforhandlingerne.
- Hvis vi siger, at 50 magistre i en kommune hver fik 1000 kroner mere om måneden, så er der faktisk tale om et forsvindende lille beløb. Det er jo nærmest symbolsk. Økonomi er, medmindre man er meget økonomisk presset, ikke årsagen til, at man ikke vil give penge til lokale lønforhandlinger, siger professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet til Avisen.dk.
Lokale lønforhandlinger er en forholdsvis ny opfindelse i kommunerne.
Før steg kommunalt ansatte automatisk i løn i takt med deres anciennitet, men i 1998 indførte kommunerne et system, der kaldes "Ny løn", hvor tillæg for funktioner, kvalifikationer og resultater kan forhandles direkte med chefen.
Dansk Magisterforening kritiserer kommunerne for at ignorere, at de har ansvar for at prioritere penge til lokale lønforhandlinger. Mens kommunerne putter penge i sparegrisen, bliver de ansattes lønsedler mindre værd, mener foreningen.
Men Kommunernes Landsforening (KL) mener ikke, at kommunerne gør noget forkert.
- I overenskomsten er der ikke afsat en pulje til lokale lønforhandlinger. Derfor kan de ansatte heller ikke forvente, at den lokalt aftalte løn stiger. Kommunerne skal finde pengene et andet sted, siger Michael Ziegler (K), borgmester i Høje Taastrup og formand for løn- og personaleudvalget i KL til Avisen.dk, og uddyber:
- De kunne for eksempel have nedlagt flere stillinger for at få råd til at give mere i løn, men det er jo ikke så underligt, at det ikke er sket.
/ritzau/
