Konkurs lammer renoveringen af Marselisborg Slot i Aarhus

Holger Madsen

|

18/11/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Marselisborg Slot skal have nyt puds på den nordlige del af slottet, men arbejdet har nu ligget stille i et par uger.

Årsagen er, at det firma der skulle udføre opgaven,  er gået konkurs, fortæller DR Aarhus.

Al pudset på nordsiden skal bankes og bygges op igen, men lige nu sker der altså ikke noget.

En renovering af Dronningens slot, Marselisborg i Aarhus, ligger stille i øjeblikket.

Økonomichef Søren Kruse fra Hofmarskallatet siger, at man er i gang med at finde et nyt firma til arbejdet, og samlet vurderer han, at arbejdet bliver forsinket i op til fire uger.

Marselisborg Slot er opført i 1902, og i foråret fik den østlige facade nyt puds, ligesom der de senere år er foretaget en række andre renoveringsopgaver på slottet.