Forside Nyheder Korsbåndsskade svækker Barcelonas offensiv

Korsbåndsskade svækker Barcelonas offensiv

Korsbåndsskade svækker Barcelonas offensiv

Lige nu læser andre

Barcelonas offensiv er mærket, selv om den tæller verdensstjerner som Lionel Messi, Luis Suarez og Neymar.

Før transfervinduet smækkede i skiftede Pedro til Chelsea, og onsdag aften måtte klubbens offensive midtbanespiller Rafinha udgå med en knæskade i Champions League-opgøret mellem Roma og Barcelona, der endte 1-1 i Rom.

Torsdag bekræfter Barcelona så på Twitter de bange anelser. Rafinha har pådraget sig en korsbåndsskade, og han forventes ifølge spanske medier at være ude i flere måneder.

– Undersøgelser af Rafinha bekræfter, at det forreste korsbånd er revet itu, skriver Barcelona.

Læs også

Skaden opstod, da Rafinha blev tacklet hårdt af Romas Radja Nainggolan. Den 22-årige Rafinha fik for nylig debut på det brasilianske landshold, og han var tiltænkt en større rolle i Barcelonas offensiv i denne sæson.

Barcelona er i øjeblikket ramt af et transferforbud, der gør, at klubben ikke har kunnet hente nye spillere i det netop overståede transfervindue. Det kan klubben først i næste vindue i januar 2016.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK