Kræftsyg Anastacia skriver nyt album

Skrevet af Aller

26/03/2013
Det går fremad med Anastacia - så meget at hun er begyndt at arbejde på et nyt album. Sangerinden fik i starten af året konstateret brystkræft for anden gang og måtte i slutningen af februar aflyse en planlagt Europa-turné. Tiden skulle bruges på behandling, men den celebre patient kan nu fortælle, at hun vælger at bruge de ubehagelige oplevelser positivt og er i gang med materialet til en ny plade. »Kræftvejen bliver lang og det er en intens oplevelse at skrive et nyt album under denne rejse«, fortæller den 44-årige popstjerne på Twitter og tilføjer, at hun føler sig »velsignet af at have min familie og mine venners støtte«. Anastacia overvandt sygdommen første gang i 2003. Hun fik dengang svulsten fjernet og brystet rekonstrueret i én lang operation, der blev fulgt op med strålebehandling. Da sangerinden fik den frygtede diagnose for anden gang på under 10 år, aflyste hun samtlige koncerter og al rejseaktivitet på ubestemt tid. Det nye studiealbum bliver en efterfølger til »It’s A Man’s World«, der kom på gaden i november 2012.

Dagens topnyheder