Forside Nyheder Kvinde er forsvundet med sine to små sønner

Kvinde er forsvundet med sine to små sønner

Kvinde er forsvundet med sine to små sønner

Lige nu læser andre

Fyns Politi efterlyser en 34-årig kvinde og hendes to sønner, der tirsdag er forsvundet fra hjemmet i Odense.

– Hun er sidst set, da hendes sammenlever tager hjemmefra i morges, siger vagtchef Lars Thede tirsdag aften.

Den 34-årige Sasikala Anpalagan fra Sri Lanka havde efterladt et brev i hjemmet.

– Det måtte vi have en translatør til at oversætte for os, siger vagtchefen.

Læs også

Og indholdet i brevet viser, at Sasikala var nedtrykt. Samtidig er der noget i brevet, der gør politiet nervøs for, at hun kan finde på at gøre skade på sig selv og de to drenge på fem og syv år.

Politiets foreløbige efterforskning har vist, at hendes mobiltelefon har haft kontakt med en mast på Amager ved 14.30-tiden. Politiet mener dog ikke, at hun er taget til udlandet, da alle de savnedes pas er efterladt i hjemmet i Odense.

Til gengæld vil man gerne høre fra folk, som mener at have set kvinden og de to børn eller hendes bil. Det drejer sig om en sort BMW 318i med registreringsnummeret HW 24 473.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK