Forside Nyheder Kvinde på 88 år er forsvundet fra midtjysk plejecenter

Kvinde på 88 år er forsvundet fra midtjysk plejecenter

Billede

Med assistance fra en redningshelikopter har politiet lørdag ledt efter en 82-årig kvinde, som har været savnet fra Plejecenter Gødvad på Kongsbergvej i udkanten af Silkeborg.

Hun er fundet død, meddeler Midt og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden var sidst blevet set af personalet på plejecentret ved firetiden lørdag morgen, men klokken 8.20 kunne man ikke finde hende.

Derefter blev Midt- og Vestjyllands Politi alarmeret, og det blev besluttet at indsætte en helikopter i eftersøgningen.

Borgere blev opfordret til at deltage i eftersøgningen af den dårligt gående kvinde – for eksempel ved at kigge efter i udhuse, garager og andre steder.

Klokken 14.10 blev kvinden fundet udenfor, oplyser politiet. Familien er underrettet.

/ritzau/

Ads by MGDK