To lader med halm står i lys lue på Als

To lader, der er fyldt med halm, står fredag eftermiddag i lys lue ved Stolbro på Als.

- Det er meget voldsomt. Laderne var helt overtændt, da vi og brandvæsnet nåede frem, fortæller vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

På et tidspunkt bredte branden sig til en kornmark, men det er lykkedes brandfolkene at få slukket branden i marken.

- Men det vil tage lang tid at slukke branden i laderne. Hvis de er helt proppet med halm, kan det tage flere dage, vurderer vagtchefen.

Politiet kender ikke årsagen til branden, der udvikler en del røg. Røgen er dog ikke til gene, da den driver ud over vandet.

I de sidste dage har der ligesom i flere andre politikredse været flere markbrande i Syd- og Sønderjyllands Politikreds.

- Det er der altid omkring høst, og når det er så tørt, som det er i år, så er der flere af dem, forklarer Erik Lindholdt.

Brandene opstår typisk omkring landbrugsmaskinerne i forbindelse med høsten. Det kan være på grund af en gnist, eller fordi maskinerne bliver meget varme og sætter ild til marken.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip