Læge efter program om kritisable forhold på sygehus: Det er rystende

Skrevet af Kristine Bugbee

25/09/2015

Mest læste i dag

TV2 bragte i går, torsdag, en udsendelse, som undersøger forholdene på Hvidovre Hospital - blandt andet med brug af skjult kamera.

I dokumentarfilmen 'Patienten, der fik nok', ses det blandt andet, at syge mennesker konsulteres om private forhold på hospitalets gange, at rengøringen er dybt mangelfuld, og at journalisten bag dokumentaren, som også er patient, modtager et forvirrende og kritisabelt behandlingsforløb.

Filmen har både vakt debat blandt borgere og fagfolk - er vores sundhedsvæsen godt nok?

Den praktiserende læge Henrik Keller, som arbejder på en klinik i Kastrup, har i en statusopdatering på Facebook givet sin mening til kende. Og han er ikke begejstret.

- Jeg er sgu lidt rystet efter at have set "Patienten, der fik nok" på TV2. Jeg er klar over, at mange ting forløber godt i sygehusvæsenet, men alligevel bekræftede programmet til overflod mange af de beretninger, jeg selv har fået fra patienter, skriver han og fortsætter:

- Dårlig koordination, mange fejl, alenlange ventetider uden information. At der ofte sker meget lidt, mens tiden går. At den ene ikke aner, hvad den anden laver. At rengøringen er elendig. At ledelsen til hver en tid forsøger at fralægge sig ansvaret. Et forløb med sten i dybe galdegange, der kunne være klaret på 2-3 uger, varer 3 mdr, bringer patienten i livsfare og i to tilfælde, må et af Reg Hs største sygehuse have ufrivillig hjælp af speciallæge på Hamlet.

Henrik Keller fortsætter sit indspark med at kritisere, at patienterne tilbringer dagevis i en stol for at vente på en scanning, og at man kan se 'møgbeskidte toiletter med lort og pis på gulv, toiletkumme og toiletbræt'.

- HOLD DA KÆFT NOGET LORT!! Det er rystende. Som jeg tidligere har forudsagt, er sygehuvæsenet ca. 5 år fra nedsmeltning. Det er også, hvad jeg hører fra kollegaer, der arbejder der. Der er sparet i bund. Leanet og effektiviseret.

Hospitalsdirektør Anders Agger var allerede mandag, altså før udsendelsen rullede over skærmen i bedste sendetid, ude og undskylde for de afdækkede forhold.

- Selvom patienten blev rask af behandlingen, må vi blankt erkende, at der er flere ting i det konkrete patientforløb, som ikke lever op til de standarder, vi har på Amager og Hvidovre Hospital. Derfor har jeg også sendt en undskyldning til patienten, siger han til ugeskriftet.dk.

- Vi vil lære af forløbet og har sat en række initiativer i gang. Vi har blandt andet været i dialog med medarbejderne om, hvor udbredt det er, at holde patientsamtaler på gangen, og vi kan heldigvis konstatere, at netop diskretion og hensynet til fortrolige oplysninger er noget, som både ledere og medarbejdere er meget opmærksomme på. Det er positivt, og vi skal blive ved med at gøre, hvad vi kan for at sikre patienternes privatliv, tilføjer Anders Agger.

Læs hele kritikken fra praktiserende læge Henrik Keller i opslaget herunder.

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Jeg er sgu lidt rystet efter at have set "Patienten, der fik nok" på TV2.Jeg er klar over, at mange ting forløber godt...

Posted by Henrik Keller on 24. september 2015

 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: