Den nye skolereform har haft langt mere drastiske konsekvenser for lærernes sygefravær, end det umiddelbart har lydt efter offentliggørelsen af de kommunalt ansattes sygedage i 2014.
Sådan lyder det fra Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo, der har kigget på de konkrete måneder, hvor den nye reform har været gældende på landets folkeskoler.
- De tal, der er blevet offentliggjort, viser, at sygefraværet er steget med 13 procent. Men når man så går ind i tallene, viser det sig, at hele den stigning ligger efter 1. august, altså der hvor de nye rammer for lærernes arbejde startede, siger han.
- Det vil sige, at den reelle stigning er helt oppe på 27 procent. Derfor håber jeg bestemt ikke, at nogen stiller sig tilfreds med, at det nu har stabiliseret sig på det meget høje niveau. Det, synes jeg, ville være meget bekymrende, fortsætter han.
Han henviser til de tal, der mandag er blevet offentliggjort af KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
Det gennemsnitlige sygefravær for lærerne er steget med 1,3 dage fra 10,5 dage i 2013 til 11,8 i 2014, hvilket især skyldes en stigning i den sidste halvdel af 2014, fremgår det af opgørelsen.
Michael Ziegler (K), der var KL's chefforhandler under overenskomsterne med lærerne, har i den forbindelse forklaret, at stigningen i sygefraværet nu er bremset og i de seneste måneder har stabiliseret sig.
Men det er der ingen dokumentation for, lyder det fra lærerformanden, der tværtimod ser et trist billede tegne sig på landets skoler.
- Vikarbudgetterne slår slet ikke til, og mange elever sidder alene, fordi det ikke kan lade sig gøre at skaffe vikarer. Jeg synes bestemt ikke, problemet er løst, lyder det fra Anders Bondo.
Opgørelsen fra KRL viser, at sygefraværet i kommunerne i 2014 var på 12 sygedage i gennemsnit per ansat målt i årsværk. Det er samme niveau som i 2013.
/ritzau/
