Læserbrev: Nej til indspulingsbassin ved Strandvejen i Kolding

Skrevet af Elo Christoffersen

09/10/2013

Dagens topnyheder

Konservative i Kolding tager afstand fra at placere indspulingsbassin ved Strandvejen.  Vi kunne aldrig komme i tanke om at placere en losseplads i et boligområde, derfor kan vi selvfølgelig heller ikke gå ind for at placere losseplads eller et indspulingsbassin ved Strandvejen i Kolding.

Generne ved at bo i nærheden af et indspulingsbassin er efter vores opfattelse voldsomme, det er ikke rimeligt at beboerne i boligområder der blev etableret længe inden ”ruder konge var knægt” skal have en et indspulingsbassin, en losseplads trukket ned over hovedet.

Borgerne accepterer en aktiv erhvervshavn i Kolding, erhvervshavnen bliver også nød til at acceptere boliger ved fjorden, hvorfor havnen må finde en anden løsning på placering af havneslam, en løsning der tilgodeser miljøet såvel i, som omkring fjorden.

Området i og omkring Kolding fjord er helt unikt. For den konservative byrådsgruppe er det vigtigt at vi bevarer fjorden som et attraktivt område både at opholde sig i og ved, derfor et nej til ind spulings bassin ved Strandvejen.