Landmand søger kærlighed: Stine og Niels flytter fra hinanden

Skrevet af Julie Møller

13/11/2020
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors på den røde løber til  Knæk Cancer 2020. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors på den røde løber til Knæk Cancer 2020. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
Parret fra det populære TV 2-program er flyttet fra hinanden.

Dagens topnyheder

Stine Marthine Pedersen og Niels Pors mødte hinanden i programmet Landmand søger kærlighed, og der gik ikke lang tid, før de to var et par og flyttede sammen. Men nu skal de ikke bo sammen mere. Dog er det kun for en stund vel at mærke.

Stine Marthine Pedersens lejlighed ligger i Aars, der er en del af Vesthimmerlands kommune, og det er her, at parret er flyttet sammen. Vesthimmerlands kommune er en af de syv nordjyske kommuner, hvor borgerne opfordres til at undgå at krydse kommunegrænser for at begrænse coronasmitte fra mink.

Det er på Instagram, at Stine Marthine Pedersen afslører, at parret i den kommende tid ikke kommer til at dele adresse. 

“Vi er stadig ikke ramt af corona hverken Niels eller jeg men fordi Nordjylland er lukket ned og dermed også Niels’ skoleforløb har han valgt at tage hjem til sine forældre i det sydjyske på ubestemt tid,” skriver hun i opslaget.

Screenshot: Instagram @stinemarthine

Niels er begyndt på rørlæggeruddannelsen i Aalborg, skriver Billed Bladet, men det er altså sat på pause på grund af corona. 

Det bliver mærkeligt

Det er seks måneder siden, at Stine Marthine Pedersen og Niels Pors lærte hinanden at kende. Siden da er det, ifølge Stine Marthine Pedersen, kun ganske få dage, at de to ikke har set hinanden. Derfor bliver det også mærkelig at være væk fra hinanden.

Stine Marthine Pedersen og Niels Pors på den røde løber til  Knæk Cancer 2020. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

“Derfor er det ret underligt at jeg nu ikke ved hvornår jeg ser ham igen men som sagt skal vi ikke klage da ingen af os jo er ramt af sygdom,” skriver hun på Instagram.

Niels Pors har valgt at tage hjem til sin forældre, og dem har Stine Marthine Pedersen mødt. Det gjorde hun allerede tilbage under optagelserne til Landmand søger kærlighed. Det skriver hun om i et indlæg på sin blog.

“Niels’ forældre var rigtig søde og den nervøsitet jeg havde haft over hvad nu Niels havde tænkt sig at præsentere mig som, blev slet ikke aktuel. Han havde fortalt sine forældre om mig inden. Jeg var dog stadig ret nervøs, ikke kun over hvad jeg ville blive præsenteret som men også for at møde måske især Niels’ mor,” skriver hun og uddyber, at hendes eget forhold til sin mor ikke er godt.

“Mit forhold til min egen mor er jo ikke ret godt, idet at min mor faktisk ikke har været en del af mit liv siden jeg var 14. Niels’ mor virker dog super sød, jeg blev taget rigtig godt imod og nyder stadig meget når vi er nede ved Niels’ forældre,” slutter hun af med.