Mere end 1500 indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere blev løftet ud af økonomisk fattigdom fra 2011 til 2012.
Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har behandlet, skriver Politiken.
Mens der er kommet markant færre fattige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, er antallet af økonomisk fattige etniske danskere i samme periode stort set uændret.
Ifølge AE skyldes udviklingen, at S-R-SF-regeringen som en af sine første handlinger efter regeringsskiftet i 2011 afskaffede starthjælpen og kontanthjælpsloftet.
- Den her gruppe blev i høj grad ramt af fattigdomsydelserne og har desuden længe været overrepræsenteret blandt de økonomisk fattige. Derfor har afskaffelsen den største effekt på den gruppe. Men det skal ses på baggrund af den kraftige stigning fra begyndelsen af 00'erne til 2012, siger AE-formand Lars Andersen til Politiken.
Starthjælpen svarende til cirka en halv kontanthjælp blev indført af VK-regeringen i 2002. Året efter satte VK med kontanthjælpsloftet en øvre grænse for, hvor meget en person sammenlagt kan modtage i offentlige ydelser.
Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet er enig i, at udviklingen skyldes afskaffelsen af disse ydelser, eftersom intet tyder på, at beskæftigelsen blandt indvandrere skulle være blevet markant bedre, siger han til Politiken.
Samtlige borgerlige partier finder udviklingen direkte problematisk.
- Jeg glæder mig ikke over, at 1500 mennesker er rykket nogle takker opad på passiv forsørgelse. Vi har den meget firkantede holdning, at det ikke skal være attraktivt at søge til Danmark og komme på offentlig forsørgelse, siger Venstres Martin Geertsen til Politiken.
/ritzau/
