Lastbil og bus kolliderer: 38 dræbt i kinesisk ulykke

Mindst 38 personer har mistet livet, efter at en lastbil, der kørte med brændbar væske, stødte sammen med en bus på en motorvej i det centrale Kina tidligt lørdag, rapporterer det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Kollisionen, der skete i Hunan-provinsen, satte gang i en brand og førte til en eksplosion, der ødelagde fem køretøjer.

Ud over de dræbte meldes fem personer såret i ulykken, der skete omkring klokken tre om natten lokal tid.

Branden kom under kontrol og blev slukket nogle timer senere.

Bussen havde plads til 53 passagerer og kørte mellem den østlige provins Fuijan og Guizhou i det sydvestlige Kina, da ulykken skete.

Eksperter er på vej til stedet for at undersøge, hvad der præcist skete, skriver Xinhua.

Dødelige trafikulykker er et stort problem i Kina, hvor der bygges mange nye veje, ligesom antallet af folk med kørekort stiger kraftigt.

Ifølge landets transportministerium er antallet af trafikdræbte dog faldet voldsomt fra 104.000 i 2003 til 60.000 i 2012.

Et hold kinesiske og amerikanske forskere kom dog i 2011 frem til, at antallet af dødsulykker i Kina reelt er dobbelt så højt, som politiet giver udtryk for.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip