En drømmestuderende set med samfundsbriller på, er en studerende, der vælger uddannelse efter, hvor der er job i fremtiden, og hvor man kan få en god løn.
Brugerbetaling, forskel på SU på forskellige uddannelser og begrænsning på optagelse er nogle af de tiltag, der skal få unge til at vælge uddannelser med flere jobmuligheder.
Rie Thomsen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, stiller sig kritisk over for forslagene.
- Det er betænkeligt at stille så radikale forslag, før man ved, om det er noget, der virker. Det kan eventuelt have nogle uhensigtsmæssige virkninger på de studerendes søgemønster, siger Rie Thomsen til Ritzau.
Det er Produktivitetskommissionen, der står bag forslagene, der tirsdag formiddag malede et trist billede af det danske uddannelsessystem.
Blandt andet at for mange unge vælger en uddannelse, der har tradition for høj arbejdsløshed.
Lav SU på uddannelse med ringe jobmuligheder, lyder et af forslagene fra kommissionen. Men der mangler viden på området, fastslår lektoren.
- Vi ved alt for lidt om, hvad der sker med de studerende, når de er færdiguddannet. Vi ved ikke, hvor de får arbejde. Den information er vi nødt til at have, før vi kan lave et tiltag som at differentiere SU'en, siger hun.
For hende handler det ikke om, at de studerende skal styres igennem uddannelsessystemet med økonomiske gulerødder.
- Det er mærkeligt at lave nogle incitamenter, der nærmest går ind og lover de studerende, at hvis du går i den her retning, så får du job. De garantier findes ikke, siger hun.
De studerende skal vejledes meget bedre, og af vejledere som er bedre uddannet, mener lektoren.
- Der er brug for meget større viden for, hvor de studerende finder beskæftigelse på arbejdsmarkedet, siger hun.
/ritzau/
