Leo på 10 måneder døde pludseligt: Nu har mor doneret 495 liter brystmælk til ære for ham

Skrevet af admin

05/08/2016

Dagens topnyheder

Lille Leo blev kun 10 måneder gammel. Han blev født to måneder for tidligt med en udviklingsdefekt i maven og tarmene (gastroschisis), som desværre betød, at han tilbragte hele sit korte liv på hospitalet, før han til sidst måtte give op.

Hans mor, Demi Frandsen, følte sig, ifølge sitet Scarymommy, hjælpeløs, når hun så sin søn ligge der. Hun fandt trøst i at holde mælkeproduktionen i gang ved at pumpe mælk ud til sønnen hver tredje time, selvom han ikke kunne drikke så meget. Indimellem havde hun held med at søve lidt ind i hans mund, som han så drak, men langt det meste blev frosset ned. Det blev til over 495 liter brystmælk, som hun valgte at donere til andre trængende børn.

- På trods af alt dét, der foregik i hendes eget liv, fandt hun styrken til at give til andre babyer. Til vores babyer, som er meget små, til vores sygeste baber, mindste babyer, hvis mødre ikke har mulighed for at give dem den mælk, de har brug for, siger en medarbejder ved ammeambulatoriet i Omaha, Tammi Martin til mediet.

Læs også: Politikvinde ammer forladt baby tilbage til livet

Men det var det hele værd, mener Demi Frandsen, der savner sin søn hvert eneste øjeblik i løbet af dagen. Hun kalder hans 10 måneder her på Jorden for de bedste 10 måneder i sit liv. Hun håber, at hendes donation kan være med til at give andre små børn en sund start på livet, så de kommer hurtigere ud af de tuber, slanger og respiratorer, som hendes søn lå en stor del af tiden i.

- Han var grunden til, at jeg gjorde alt det her. Men hvis han ikke kan få det, så er jeg meget taknemmelig over, at der er nogle andre babyer som ham, der får noget ud af det. Der er ikke noget i hele denne verden, jeg ikke ville gør for min Leo, og jeg ved, at andre mødre har den store kærlighed i sig også. Jeg er glad for, at jeg kan hjælpe de mødre hjælpe deres små “fightere”. Hvis andre børn overlever af Leos mælk, så er det bare endnu en måde, hans liv har påvirket og forbedret andres liv, siger Demi Frandsen.

Læs også: Læger om amning: Kærlighed sidder ikke i brysterne

Læs også: Mor døde pludselig: Nu samler mødregruppen brystmælk til lille baby
 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: