Li Nas karrierestop fik tårerne til at trille

En fattet Li Na mødte søndag den kinesiske presse for første gang, efter hun tidligere på ugen meddelte sit karrierestop fra tennis.

Vedvarende knæproblemer var årsagen til den 32-årige kinesers beslutning.

- Jeg føler, at dette er det bedste tidspunkt at stoppe på. Jeg er ikke ked af at stoppe og fortryder det ikke. Da jeg traf beslutningen, spurgte jeg mig selv, om jeg ville fortryde det. Mit hjerte sagde mig, det vil jeg ikke, for jeg har gjort mit bedste, siger Li Na.

Hun har haft enorm betydning for kinesisk tennis, hvor hun har været en pioner for sporten. Derfor var pressemødet en emotionel seance, hvor næsten 200 journalister var mødt op.

På et tidspunkt måtte en kinesisk journalist opgive at stille et spørgsmål, fordi journalisten brød sammen i tårer.

Li Na fik sit gennembrud sent. i 2011 vandt hun sin første grand slam-titel ved French Open med danskeren Michael Mortensen som træner.

I 2014 vandt hun karrierens anden store titel ved Australian Open.

- Jeg er meget tilfreds med min karriere, lød det fra Li Na.

Hun beroligede de kinesiske journalister med, at der snart vil komme en ny kinesisk tennisstjerne.

- Hold bare øjnene åbne. Den nye kan komme når som helst og vil blive endnu bedre end mig.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip