Liam Gallaghers ægteskab i fare

Skrevet af Aller

23/07/2013
Liam Gallaghers sidespring med en amerikansk journalist ser ud til at true hans godt 12 år lange ægteskab. Den tidligere Oasis-forsangers kone Nicole Appleton er blevet fotograferet uden sin vielsesring. Gallagher reagerede med et sagsanlæg, da frokostavisen New York Post i sidste uge afslørede, at journalisten Liza Ghorbani havde slæbt ham i retten med krav om bidrag til en syv måneder gammel datter, som den britiske rockstjerne angiveligt er far til. New York Post og konkurrenten Daily News vil i hvert fald vide, at en DNA-test har udpeget Gallagher som pigens far. Den 40-årige sanger og sangskriver pudsede straks sine advokater på New York Post og smuttede derefter selv til Ibiza, hvor han optrådte på et par musikfestivaler, mens Appleton tog flugten til USA. Den tidligere All Saints-sangerinde opholder sig på et femstjernet feriehotel i Florida, og det var her, hun i går blev set uden vielsesringen. Appleton og Gallagher kan fejre kobberbryllup i august. De har sønnen Gene, som fyldte 13 år i forrige uge og er med mor på ferie i Orlando. Gallagher har desuden sønnen Lennon med sin første kone, skuespillerinden Patsy Kensit, og er far til en 15-årig datter, som er frugten af et sidespring under ægteskabet med Kensit.

Dagens topnyheder