Liverpool-anfører: Vi vil så gerne vinde titlen

Skrevet af admin

07/04/2014

Dagens topnyheder

Med to scoringer på straffespark var Steven Gerrard igen manden bag Liverpools sejr, da det blev til sejr på 2-1 ude over West Ham.

Det var holdets niende sejr på stribe, og anfører Gerrard tør godt drømme om mesterskabet. Sejre i de fem sidste kampe sikrer titlen.

- Vi vil så gerne have den titel, og det viste vi i anden halvleg. Jeg er endnu ikke sikker på, at vi vinder titlen. Vi har fem kampe tilbage, og de er alle store. Slår vi Manchester City i næste weekend, er det tre point mere til samlingen, siger Gerrard.

Hans træner, Brendan Rodgers, har ikke villet forholde sig til mesterskabschancen. Han har sagt, at fansene kan drømme om titlen.

Rodgers er optimist inden søndagens storkamp mod Manchester City, og han placerer presset på modstanderen.

- Vi ved, at det er en stor kamp, men indtil videre har vi gjort det godt i de store kampe i denne sæson. City har investeret til at vinde både ligaen og Champions League, og de skal have et godt resultat på søndag. Vi skal bare nyde kampen, siger Rodgers.

- Vi tager imod ethvert pres, der måtte være. Der er ingen nerver hos os, uddyber han.

Vinder Liverpool mesterskabet, vil det være første gang siden 1990. Holdet topper Premier League med 74 point for 33 kampe, mens Chelsea har 72 for det samme kampantal. På tredjepladsen har Manchester City 70 point, men for blot 31 kampe.

/ritzau/Reuters