Liverpool kædes sammen med australsk landsholdskeeper

Premier League-klubben Liverpool overvejer at tilknytte den australske målmand Mathew Ryan.

Det skriver en række britiske medier.

22-årige Mathew Ryan spiller til dagligt i belgiske Club Brugge, og i disse dage vogter han målet for Australien ved Asian Cup.

Liverpool har i denne sæson ikke været helt tilfreds med belgiske Simon Mignolet, som på et tidspunkt blev sat på bænken trods sin status som førstevalg.

Mignolet er dog tilbage i målet for Liverpool, da erstatningen Brad Jones - også australier - efterfølgende blev skadet.

Australske målmænd har før gjort det godt i Premier League. Mark Schwarzer spillede i mange år med stor succes i Middlesbrough og Fulham, og han repræsenterede også Chelsea.

I dag er Schwarzer på kontrakt i Leicester som gardering for skadede Kasper Schmeichel.

Mathew Ryan og Australien har fået en god åbning på Asian Cup, der spilles i Australien. Kuwait er blevet slået 4-1 og Oman 4-0 - begge kampe i gruppespillet.

/ritzau/AFP.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip