Forside Nyheder Løchte taber finale mod verdens nummer 51

Løchte taber finale mod verdens nummer 51

Løchte taber finale mod verdens nummer 51

Lige nu læser andre

Den topseedede franskmand Adrian Mannarino, der er nummer 51 på tennisherrernes verdensrangliste, var lørdag en for stor mundfuld for danske Frederik Løchte Nielsen i finalen ved en challenger-turnering i Champaign, USA.

Frederik Løchte Nielsen, der jagtede karrierens største triumf i single, tabte klart med 2-6, 2-6, men den danske Wimbledon-mester i double fra 2012 kan se tilbage på en flot turnering på niveauet lige under ATP Touren.

Han indledte turneringen som nummer 471 i verden og kom først med i hovedturneringen via kvalifikationen. Undervejs slog Løchte Nielsen tre spillere, der rangerer omkring verdens nummer 100, ud.

I semifinalen vandt danskeren for eksempel over den andenseedede tuneser Malek Jaziri, der rangerer som nummer 79 i verden.

Læs også

Med finalen-deltagelsen kan Løchte Nielsen se frem til et stort spring frem på verdensranglisten, når den bliver opdateret næste gang. Umiddelbart ligner det et hop på over 100 pladser frem.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK