Forside Nyheder Løkke får honorar for ulønnet job i LøkkeFonden

Løkke får honorar for ulønnet job i LøkkeFonden

Løkke får honorar for ulønnet job i LøkkeFonden

Lige nu læser andre

Lars Løkke Rasmussen modtager årligt et honorar på 30.000 kroner fra den fond for utilpassede drenge, som han selv har stiftet, og som bærer hans navn: Løkkefonden.

Det skriver Venstres formand søndag i et brev til Venstres medlemmer.

Lars Løkke Rasmussen skriver samtidig, at det oprindeligt slet ikke var tænkt, at han skulle have kroner og øre ud af at stå i spidsen for fondens bestyrelse.

– Oprindelig var det tænkt ulønnet, men jeg modtager et årligt formandshonorar på 30.000 kroner for det arbejde, jeg udfører i egenskab af fondens formand, skriver Lars Løkke Rasmussen.

Læs også

Han understreger samtidig, at hans honorar modregnes “krone for krone” i det eftervederlag på næsten halvanden million kroner, som han modtager som tidligere statsminister.

Samtidig pointerer Venstres formand, at han donerer penge fra sin foredragsvirksomhed i fondens regi til arbejdet med de utilpassede unge drenge.

– Arbejdet omfatter blandt andet afholdelse af foredrag. Mit honorar er fastlagt i forbindelse med indhentning af bindende ligningssvar fra Skat i samarbejde med fondens revisor, skriver Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

– Fonden har indtil dato haft indtægter vedrørende min foredragsvirksomhed på i alt kr. 372.500 – midler, der alle er gået til fondens alment velgørende arbejde for drenge på kanten.

I brevet kommenterer Lars Løkke Rasmussen en stribe sager, der den seneste uge har taget fokus i medierne.

Det gælder såvel rejse-sagen som Løkkes – efter eget udsagn “kluntede” – udsagn fra en debat i Folketinget med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om, hvad man kan købe for 2000 kroner. Her nævnte Løkke blandt andet “et par sko”.

– Mit kluntede forsøg på “at slippe gækken løs”, som formanden for Folketinget havde opfordret til, faldt mildest talt uheldigt ud, erkender Løkke i brevet.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK