Løkke vil give flere millioner til flygtninge

Skrevet af admin

17/09/2015

Dagens topnyheder

Regeringen vil give 250 millioner kroner til nærområderne og en halv milliard skal gå til at dæmme op for tilstrømning til Europa, oplyser statsministeren.

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil de 250 millioner kroner til nærområder betyde, at Danmarks samlede bidrag til nærområdeindsats bliver på 430 millioner kroner i år.

- Derudover foreslår vi yderligere en ramme på en halv milliard kroner til blandet andet forstærket indsats langs Europas grænser og etablering af registreringscentre, siger Løkke.

Han siger, at det er nødvendigt, at EU-landene står sammen om initiativer, der sigter mod at bringe tilstrømningen af flygtninge under kontrol.

- Det er helt klart utilstrækkeligt kun at diskutere, hvordan asylansøgerne skal fordeles, siger statsministeren.

/ritzau/