Lufthavn viste porno til passagerer ved en fejl

Skrevet af Kirstine Petersen

25/10/2015

Dagens topnyheder

Passagerer i den portugisiske ’Portela Lufthavn’ fik sig for nyligt en ’ekstra’ oplevelse med hjem.

Mens de intetandende stod og ventede på deres bagage ved bagagebåndet, satte lufthavnspersonalet en ret speciel baggrundsfilm på til de passagerer, der måtte kede sig og derfor kiggede på lufthavnens opsatte tv-skærme.

Der var ikke tale om trivielle reklamer, men derimod porno.

Læs også: Bunker-brøler: Turist spærret inde i tre kvarter i nordjysk bunker

- Klokken 3 om eftermiddagen den 19. oktober, blev et tv tændt (uden lyd) og skruet over på en portugisisk kanal (der ikke er en pornokanal) ved bagagebåndet i Lissabon Lufthavn, som på det tidspunkt viste en pornofilm, udtaler en talsmand fra lufthavnen til Yahoo 7 News.

Der har ikke været efterfølgende klager over hændelsen ifølge talsmanden, der også siger, at fejlen blev rettet hurtigt – dog ikke hurtigt nok til, at passagerer kunne afholdes fra at filme seancen og lægge et klip på YouTube af den:

- Velkommen til Lissabon, griner ham, der fangede episoden med sit kamera.
 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: