Lynhurtig kvinde snyder tyv: Se, hvad hun gør, når han stjæler hendes taske

Skrevet af Ane Sørensen

04/03/2015

Mest læste i dag

En tyv fik sig en kæmpe overraskelse forleden, da han stjal en taske fra en kvinde, som kom gående hen ad gaden i Malaysia.

Manden kastede sig ifølge DailyMail over kvinden, tog hendes taske og skyndte sig at løbe væk fra gerningsstedet til fods.

Læs mere: Dummere end politiet tillader: Denne video af uheldig biltyv fik politiet til at grine meget højt

Men han glemte én vigtig ting - han lod nemlig sin knallert ligge på vejen, hvor han havde smidt den fra sig.

Kvinden var lynhurtig - hun skyndte sig at svinge benet over det efterladte køretøj og stikke af den modsatte vej.

Læs mere: Kold i røven: Tyv tog for sig af varer i Aldi, mens han viftede med en kniv

Den fortvivlede tyv løb efter hende, for at få sin knallert tilbage, men han kunne ikke indhente hende. Kvinden var for hurtig.

Videoen af den handlekraftige kvinde blev lagt på Youtube tidligere på ugen og er blevet vist mere end 40.000 gange.